
beauté singulière
Filosofi
CLINIQUE BELLE VIE henvender sig til personer, der værdsætter personlig service, høj faglighed og individuelle behandlingsforløb med fokus på et smukt, naturligt og harmonisk udtryk.
Hos CLINIQUE BELLE VIE kombinerer vi stor ekspertise og en holistisk tilgang med nøje udvalgte produkter og teknikker for at skabe harmoniske og elegante resultater for vores kunder.
Vores ambition er også at skabe en bedre forståelse for hudens kompleksitet, og hvordan den undergår mange forandringer gennem livet: teenageårene, graviditet, vægttab eller øgning samt den præ- og perimenopausale alder. Samtidig har vores genetiske sammensætning og livsstil stor virkning på vores hud. For at opnå det smukkeste udtryk er man derfor nødt til at forstå sin hud og arbejde med den på flere måder.
Hvem er CLINIQUE BELLE VIE
Julie Winther Kejlskov ejer og driver CLINIQUE BELLE VIE. Julie er en erfaren kosmetisk sygeplejerske med en solid sundhedsfaglig baggrund og en stærk æstetisk sans. Med mange års erfaring fra både dermatologiske specialklinikker og hospitalsverdenen har hun opbygget en stor ekspertise i kosmetiske behandlinger og rådgivning herom.
Julie begyndte sin karriere som sygeplejerske i akut- og kardiologiske afdelinger, før hun specialiserede sig i kosmetiske behandlinger. Gennem årene har Julie taget en lang række danske og internationale diplomuddannelser og kurser inden for avancerede kosmetiske teknikker, og hun har også undervist andre kosmetiske sygeplejersker i faget.
Efter at have været kosmetisk sygeplejerske og klinikchef for flere kosmetiske speciallægeklinikker i Nordsjælland voksede ønsket hos Julie om at skabe et helt særligt sted, hvor faglighed, æstetik og ro går hånd i hånd, og hvor kunderne får en oplevelse og kvalitet ud over det sædvanlige. CLINIQUE BELLE VIE er det sted.

Behandlinger
CLINIQUE BELLE VIE tilbyder et nøje udvalgt katalog af kosmetiske og biostimulerende behandlinger og produkter.
Injektionsbehandlinger: Skinboostere og biostimulering til at skabe vitalitet og glød i huden samt botox og filler til reducering af rynker og forbedring af ansigtets og kroppens udtryk og konturer.
Peelinger: En ny begyndelse for din hud som både giver den ny vitalitet og kan reducere bl.a. pigmentforandringer, acne og grov hudstruktur med store porer.
Mikroneedling og laserbehandlinger: Forbedring af hudens overflade og struktur samt reducering af rynker, ar, strækmærker solskader og grov hudstruktur ved brug af mikroneedling, fractioneret laser og IPL laser.
Produkter: Vi bruger kun klinisk udviklede og internationalt anerkendte produkter med evidens for deres virkning.
Faglighed
CLINIQUE BELLE VIE prioriterer høj kvalitet i både rådgivning og behandlinger, så vores kunder får god indsigt i deres muligheder og oplever den bedste behandling og resultater.
Vores rådgivning sker i et samarbejde mellem en specialuddannet og registreret kosmetisk sygeplejerske og en tilknyttet speciallæge, som begge har stor ekspertise og mangeårig erfaring med alle behandlingerne.
Behandlinger vil altid foretages af en kvalificeret og erfaren person og ske med evidensbaserede metoder, den nyeste teknologi og nøje udvalgte produkter for at sikre både effektive og sikre resultater.
Book din gratis konsultation og få en personlig behandlingsplan
Clinique Belle Vie ApS
CVR-nr. 46191056
info@cliniquebellevie.dk
+45 60512258
Dyrehavevej 10, st.
2930 Klampenborg